søndag den 11. januar 2015

Træningsprogram

Hej allesammen!

Jeg håber at i allesammen har haft en rigtig dejlig weekend - for det har jeg! Fredag stod den bare på træning, træning, træning (vender jeg tilbage til), efterfølgende lavede jeg den lækreste kage til min mors fødselsdag om lørdagen! Den var ret lækker, hvis jeg selv skulle sige det ;-) Det var en kage med kiksebund, hindbærmousse og så et lag eller låg af lakridsgele ovenpå. MUMS! Som i så nok kan gætte holdte vi min mors fødselsdag igår, lørdag. Det var så hyggeligt og meget stille og roligt. Det var kun alle kvinderne i familien der var inviteret på brunch, så det var ren tøsehygge ;-) Lørdag aften var jeg til 2 af mine veninders fødselsdagsfest - hvor vi herefter var i byen. Det var SÅ skægt! Det er godt nok lang tid siden, at jeg har danset så meget (og så grimt). Haha. Men sådan skal det være! I dag har jeg været ude, at gå en lang tur med min mor og lille Bebe. Som i nok kan se på billedet nedenunder så er vandet steget en del! Det ser ret vildt ud når man står dernede. Ellers har jeg vasket lidt (total-kedelig-husmor-agtig haha), og så har jeg læst og læst og læst til min prøve på onsdag. Men nu tror jeg, at jeg vil gå ind og drille min kæreste lidt - han har nemlig lyst til pizza, men det går jo ikke når man er på kur vel?? 




Lige for at vende tilbage til træningen i fredags. I fredags fik jeg lagt mit første træningsprogram nogensinde, for at være helt ærlig var jeg lidt nervøs.. Eller ikke nervøs - jeg tror bare jeg var bange for, at jeg ville føle mig totalt akavet og blive lidt pinlig berørt fordi jeg, undskyld mit udtryk, er en totalt træningsspasser! Jeg træner i Go2Fitness i Holbæk, og ham der lavede mit program var super flink og meget forstående. Jeg prøvede selv at køre det igennem i fredags efter alle hans instrukser og hold nu helt op, jeg er stadig helt smadret! Det gør så ondt alle vegne, og jeg kan dårligt nok rejse mig fra en stol. Og så har det nok heller ikke gjort det bedre af, at jeg har givet den max gas på dansegulvet i går (Alkoholen fjernede vist ømheden lidt). Jeg glæder mig rigtigt meget til, at komme ordentligt i gang og jeg håber virkeligt at jeg får smag for det - så jeg bare kan give den gas!





Hav en god søndag!


- Anna Emely

Ingen kommentarer:

Send en kommentar